Jeg er vild med datavisualiseringer med store datasæt, og i stedet for at bruge tid på at indsamle data, brugte jeg data, der allerede findes: Politisk historie.
Data fra år 1900 og frem er nemt at finde på offentlige websites. Data fra før århundredeskiftet kræver lidt mere research og der hvor jeg var i tvivl, har jeg talt med historikere.
Du kan købe grafikkerne som plakater og prints i min webshop Det Kulørte Udvalg.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville arbejde med avanceret infografik som bygger på et stort og komplekst datasæt.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville vide mere om det emne. De data er ikke blevet visualiseret før med danske partier, hvilket gjorde projektet endnu sjovere.
Al research til grafikkerne har jeg selv foretaget. Efterfølgende har jeg fået en del assistance fra bl.a. en historiker til at opklare tvivlsspørgsmål.
Du kan købe grafikkerne som plakater og prints i min webshop Det Kulørte Udvalg.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville arbejde med avanceret infografik som bygger på et stort og komplekst datasæt.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville vide mere om det emne. De data er ikke blevet visualiseret før med danske partier, hvilket gjorde projektet endnu sjovere.
Al research til grafikkerne har jeg selv foretaget. Efterfølgende har jeg fået en del assistance fra bl.a. en historiker til at opklare tvivlsspørgsmål.
Du kan købe grafikkerne som plakater og prints i min webshop Det Kulørte Udvalg.
Projektet er udsprunget af, at jeg gerne ville arbejde med avanceret infografik som bygger på et stort og komplekst datasæt.
Valget faldt på politisk historie, fordi jeg selv gerne ville vide mere om det emne. De data er ikke blevet visualiseret før med danske partier, hvilket gjorde projektet endnu sjovere.
Al research til grafikkerne har jeg selv foretaget. Efterfølgende har jeg fået en del assistance fra bl.a. en historiker til at opklare tvivlsspørgsmål.
Du kan købe grafikkerne som plakater og prints i min webshop Det Kulørte Udvalg.
Tidslinje der viser, hvornår forskellige befolkningsgrupper fik stemmeret. Befolkningsgrupperne er de 8 F'er, fruentimmere, folkehold, fattige, falenter, fjolser, fremmede, forbrydere og farende – og alder.
Tidslinje der viser hvornår forskellige befolkningsgrupper har fået stemmeret. Grupperne er selvfølgelig de 7 f'er, men også alder og et 8. f er tilføjet: De farende. I gamle dage var det omrejsende håndværkere der ikke kunne stemme, i dag rammer det de ca. 100.000 udlandsdanskere, hvoraf et fåtal kan få lov at stemme hvis de opfylder en del kringlede krav.
Plakaten viser, hvordan grundloven sådan set ikke betød stemmeret for flertallet. Det kom først i 1915, hvor tyende og kvinder fik stemmeret. Op igennem 1900-tallet faldt valgalderen og fx forbrydere fik også stemmeret.
Tidslinje der viser hvornår forskellige befolkningsgrupper har fået stemmeret. Grupperne er selvfølgelig de 7 f'er, men også alder og et 8. f er tilføjet: De farende. I gamle dage var det omrejsende håndværkere der ikke kunne stemme, i dag rammer det de ca. 100.000 udlandsdanskere, hvoraf et fåtal kan få lov at stemme hvis de opfylder en del kringlede krav.
Plakaten viser, hvordan grundloven sådan set ikke betød stemmeret for flertallet. Det kom først i 1915, hvor tyende og kvinder fik stemmeret. Op igennem 1900-tallet faldt valgalderen og fx forbrydere fik også stemmeret.
Tidslinje med de forskellige partiers mandatantal i regeringen fra alle valg fra 1953–2022, det vil sige under den nuværende grundlov. Ideen til at bruge en sorted steam graph til at vise data på denne måde, er lånt af den hollandske infografiker Frederik Ruys.
Infografik med de forskellige partiers mandater i folketinget, fra alle valg siden anden verdenskrig til 2019. Grafiktypen hedder sorted steam graph og giver et godt overblik over ændringer i større datasæt over tid. Ideen er nuppet fra den hollandske infografiker Frederik Ruys.
Det er ikke meningen, at du her skal kunne se det præcise antal mandater for hver enkelt parti, men nærmere få en fornemmelse af, hvordan det politiske billede ændrer sig gennem tiden. De præcise antal mandater kan du finde på Danmarks Statistik eller Wikipedia.
Tidslinje med politiske partiers "stamtræ" fra 1848-2022. Grafikken krævede en del research og overvejelser om tilvalg og fravalg. Fx er "partierne" før systemskiftet i 1901 ikke partier i nutidig forstand, men fraktioner i et større parti. Efter 1901 har man partier på samme måde som vi har i dag.
Der er der kun partier med, som er blevet valgt ind i Folketinget. Partier der har stillet op, men ikke er blevet valgt ind, er ikke med, da der er virkelig mange småpartier, som har stillet op, men som aldrig er blevet valgt ind.
Partier stiftet af siddende folketingsmedlemmer er heller ikke med, medmindre de til et senere valg bliver valgt ind på almindelig vis. Derfor kan du finde fx Nye Borgerlige og Ny Alliance på grafikken, men ikke Borgerligt Centrum.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
Jeg har gennemtrawlet Wikipedia og Danmarkshistorien.dk og forsøgt at visualisere de politiske partiers stamtræ.
Fra grundlovens indførelse i 1849 og de næste 20 år, er det lidt som at rydde op i skuffen med ledninger, at få mening i, hvilke partier der startede hvornår og hvad der blev af dem. Mange af "partierne" før systemskiftet i 1901, var ikke rigtige partier i nutidig forstand, men fløje og fraktioner indenfor de større partier, som mente noget andet end flertallet.
Magten sad på relativt få mennesker, allesammen mænd, og det virker som om, at de laver en ny fraktion med et nyt navn, hvis de blev uenige. Derfor er grafikken før 1901 ikke så præcis som jeg kunne ønske, men det blev for komplekst at forsøge at beskrive visuelt hvad der egentlig skete. Kilder er Wikipedia og Danmarkshistorien.
Nye partier og valg 2019
Efter 1901 er partiernes opstart og afslutning bedre beskrevet, så det kan du til gengæld godt regne med. Alle partier der har siddet i Folketinget, er med på grafikken – en undtagelse er de opstillingsberettigede partier til valget i 2019.
Jeg opdaterer infografikken efter valget, og så vil du kunne finde den nye udgave her på siden.
En visualisering af de danske politiske partiers "stamtræ". Infografikken har krævet en hel del research og overvejelser om tilvalg og fravalg.
Fx er "partierne" før systemskiftet i 1901 ikke partier i nutidig forstand, De er fraktioner i de større partier som mente noget andet end flertallet. Jeg valgte at være konsistent med hvordan jeg visualiserede partierne, også selvom dem før 1901, strengt taget ikke er partier.
Efter 1901 begynder man at bruge partier på samme måde som vi gør i dag. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at jeg ikke kunne have alle partier der nogensinde har fandtes i Danmark med. Det er alt for mange. Derfor er der kun partier med som er blevet valgt til Folketinget. Partier der har stillet op, men ikke er blevet valgt ind, er ikke med.
Ligeledes er partier stiftet af siddende folketingsmedlemmer heller ikke med, medmindre de på et senere valg bliver valgt ind på almindelig vis. Derfor finder du fx Nye Borgerlige og Ny Alliance på grafikken, men ikke Borgerligt Centrum.
En visualisering af de danske politiske partiers "stamtræ". Infografikken har krævet en hel del research og overvejelser om tilvalg og fravalg.
Fx er "partierne" før systemskiftet i 1901 ikke partier i nutidig forstand, De er fraktioner i de større partier som mente noget andet end flertallet. Jeg valgte at være konsistent med hvordan jeg visualiserede partierne, også selvom dem før 1901, strengt taget ikke er partier.
Efter 1901 begynder man at bruge partier på samme måde som vi gør i dag. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at jeg ikke kunne have alle partier der nogensinde har fandtes i Danmark med. Det er alt for mange. Derfor er der kun partier med som er blevet valgt til Folketinget. Partier der har stillet op, men ikke er blevet valgt ind, er ikke med.
Ligeledes er partier stiftet af siddende folketingsmedlemmer heller ikke med, medmindre de på et senere valg bliver valgt ind på almindelig vis. Derfor finder du fx Nye Borgerlige og Ny Alliance på grafikken, men ikke Borgerligt Centrum.
Tidslinje med alle danske statsministre 1848-2022. Hver cirkel repræsenterer et år, hver cirkel er delt i 12, en del for hver måned.
Denne grafik viser udelukkende statsministrene. Modsat de to andre, er den meget simpel.
Hver cirkel repræsenterer et år. Hver cirkel deles i 12, en for hver måned, og så var det sådan set bare at markere de måneder og år, hvor hver enkelt statsminister sad på posten.
Farverne er partiets farver og er de samme som på Det Politiske Stamtræ.
Denne grafik viser udelukkende statsministrene. Modsat de to andre, er den meget simpel.
Hver cirkel repræsenterer et år. Hver cirkel deles i 12, en for hver måned, og så var det sådan set bare at markere de måneder og år, hvor hver enkelt statsminister sad på posten.
Farverne er partiets farver og er de samme som på Det Politiske Stamtræ.
Flere projekter
Vind valgetBogtilrettelægning og illustrationer
Infografik til HK PrivatVisualisering af lønudviklingen for HK
Gentofte CentralbibliotekIllustrationer til projektplanlægningsværktøj
Den største historieBogtilrettelægning
Illustrationer til spejderaktiviteterIllustrationer til KFUM-Spejderne
Politiken HistorieKort, infografik og illustrationer til historisk magasin
Gentofte CentralbibliotekDesign og opsætning af projektstyringsmanual.
KastrupgaardsamlingenOpsætning og illustrationer af bog
Bogomslag · serieprægBogdesign
Grønlandske BørnOpsætning af årsrapport og jubilæumshæfte
Dino-bøgerneRedesign af børnebogssserie
Rekvisitter til tv-seriePapirrekvisitter til tv-serien Sygeplejeskolen
KongerækkenInfografik
Arbejderbevægelsens ErhvervsrådLayout og infografik
Dekoration af børnebibliotekArt direction og illustrationer til vægdekoration
BogomslagBogdesign
Museum JornOpsætning og illustratiner af kreativitetsbog.
Det Nationale Center for FremmesprogIllustrationer og opsætning af plakater
StemmerettebInfografik
Experiment BeyondDesign af nytænkende businessbog
Plakater med musikteoriFarverig serie af plakater med akkordoversigter, noder med mere
Frie Skolers LærerforeningInfografik om folketingsvalget
KøbenhavnerkortBrugerrejser i Københavns Kommune
Gyldendal UddannelseVisuel stil og illustrationer til undervisningskoncept
Skt. Markus KirkePlakater med illustrationer
Gyldendal Uddannelse · engelskIllustrationer til læringsportal
25 kvinder der formede fortidenTilrettelægning
Gyldendals BekkasinbøgerOpsætning af bogen om Gyldendals bekkasinserie
Mit efterskoleårBogdesign
Maritime skolerIllustrationer til kampagnemateriale
Roskilde CentralbibliotekLad os styrke børns læselyst
KulturministerietVisuelt koncept til undervisningsmateriale.
KFUM-Spejderne i DanmarkVisuel identitet og alle slags tryksager
BogtilrettelægningArt direction af designet til Kraken.
Fortæl nuBogdesign
Omslagsdesign til debutBogomslag til Sprækker.
Malene Hald Studio
Storm & Trang
Studiestræde 35a
1455 København K
tlf. 3028 0446
mail@malenehald.dk