“Until I feared I would lose it, I never loved to read. One does not love breathing” – Harper Lee

Før­ste Henry James bog jeg har læst, og den var god. Den rige, men ikke sær­lig attrak­tive Cat­he­rine, opsø­ges af en lidt for køn ung mand som der står stemp­let ‘gold­dig­ger’ i pan­den på. Hen­des far er lidt af en gam­mel kraki­ler der er godt skå­ret for tun­gebån­det, og han er alde­les imod dét ægteskab.

Bogen består stort set af sam­ta­ler, og karak­ter­skil­drin­ger, f.eks. Cat­he­ri­nes rela­tivt dumme tante er ret under­hol­dende. Jeg købte bogen, fordi jeg har hørt hans stil sam­men­lig­net med Jane Austen – og det er selv­føl­ge­lig strengt at holde to for­fat­tere op imod hin­an­den på den måde, men Henry James” stil min­der fak­tisk om Jane Austens, selvom han sik­kert ville blive ski­de­sur over at høre det, især fordi han åben­bart ikke var sær­lig til­freds med Was­hin­g­ton Square.

Alt andet lige, er det en bog der er inter­es­sant, fordi den beskri­ver den tid den er skre­vet i – i mod­sæt­ning til mange histo­ri­ske bøger, som byg­ger på omfat­tende research for­ta­get af en for­fat­ter der f.eks. i 2010 væl­ger at skrive en bog der skal foregå i 1795, så er denne bog skre­vet omkring 1880 hvor den er udgi­vet, og det giver den en auten­ci­tet som en moderne for­fat­ter svært kan opnå.

Kan du lide præ­cise, bidende per­son­be­skri­vel­ser, er denne bog for dig.

Af samme skuffe