“A room without books is like a body without a soul.” – Cicero
Min absolut all-time forfatter er Jane Austen, og jeg er netop gået i krig med at genlæse hendes bøger for ca. 117 gang. Jeg lægger ud med Sense and Sensibility, fordi det ikke er min yndlings, men heller ikke den jeg mindst kan lide — så det er en god, blød start. Den indeholder dog alt Austen–classic: en intelligent, rolig og skarpsynet heltinde, en heltinde i sine følelsers vold, en charmerende slyngel, en genert, klumset helt, en fornuftig og ærlig helt samt et fantastisk galleri af mere eller mindre uintelligente, selviske, egoistiske, selvglade, bramfri sidekarakterer som er én af de største grunde til at elske Austen.
Bogen har vanvittig morsomme passager, som især findes hos de mange bifigurer, f.eks. den ret snedige og smålige Mrs. Dashwood der overtaler sin mindre intelligente mand, Mr. Dashwood, til ikke at give sine søstre en krone, efter deres fælles fars død, på trods af, at han har rigeligt penge til det. Austen er også en af de få, som i den grad kan afrunde en karakter, så de for alvor bliver menneskelige. Ingen er helt perfekte, ej heller heltinderne, og skurkene har som regel adskillige formildende træk (selvom Willoughby dog er en af de største skiderikker hun har beskrevet, men nok den mest charmerende).
Bogdesignet
På dansk kan man desværre ikke længere skaffe bogen — jeg fik vist en af de sidste eksemplarer af L&Rs paperback fra 1995 med plakaten fra den meget roste film af Emma Thompson og Ang Lee på forsiden. Designet er af Kjeld Brandt, og Korinna pryder forsiden, som var L&Rs font til sin paperback linje på dette tidspunkt. Det er Hernovs Forlag der står bag oversættelsen, og det er dælme ikke den mest elegante oversættelse jeg har læst. Derudover skæmmes den af, at der er virkelig mange trykfejl og manglende ord, så man må gætte sig frem — han bliver til hun, og at, den, der og lignende ord mangler hist og pist.
Tilfældigvis er jeg den heldige ejer af Penguins superlækre udgave med Coralie Bickford-Smiths omslag — se, sådan burde alle bøger se ud. Kraftigt papir, forord, originalt faksimile tryk til at indlede romanen med, lærredsomslag med ornamenter, samt bonussen ved den originale engelske tekst, i stedet for den småskamferede danske oversættelse. Se resten af serien her. (Til Københavnerne: Arnold Busck på Købmagergade lagerfører serien, og bøgerne koster ca. 199 kr).
Filmatiseringerne: Thompsons smukke og elegante udgave fra 1995
Austen er blevet filmatiseret ca. en milliard gange de sidste 15 år, og successen startede bl.a. med Ang Lees filmatisering i 1995. Emma Thompson spillede Elinor, Kate Winslet spillede Marianne, og Cl. Brandon og Edward Ferrars blev spillet af henholdsvis Alan Rickman og Hugh Grant. Derudover havde den et fint supporting cast med f.eks. Hugh Laurie, Tom Wilkinson, Gemma Jones og Imelda Staunton.
De to søstre Dashwood.
Filmen, og dens skuespillere, er smukkere end beskrevet i bogen, og flere steder mere humoristisk. Men skuespillet er fantastisk, og selvom Hugh Grant måske fumler en anelse for meget, og Alan Rickman har en tand for meget karisma, er det én af de bedste Austen-filmatiseringer. Netop de to førnævnte herrer har fået noget mere personlighed end de faktisk har i bogen, hvor de ikke har så meget plads, og netop det, gør faktisk filmen god på sine egne præmisser.
For de ellevilde kan man købe en bog med manuskriptet og Emma Thompsons dagbog her. Selvom Thompson var 17 år for gammel til rollen, passer hun alligevel godt sammen med Kate Winslets Marianne. Spooky er det måske, at Alan Rickman var 49 og bliver gift med den 20-årige Winslet.
Filmen vandt Oscar for bedste manuskript, og var nomineret i yderligere 6 kategorier — og kickstartede altså Austen-filmatiseringerne, godt hjulpet på vej af BBCs legendariske Stolthed og Fordom med Colin Firth fra samme år.
Filmatisering: BBCs ægte og realistiske udgave fra 2008
BBC er intet mindre end fantastiske til at lave godt fortalte film, og denne udgave er absolut ingen undtagelse. For det første er det Andrew Davies der har skrevet manuskript, og på trods af manges kritik om, at han smider lidt mere sex ind i sine manuskripter end Austen har i bøgerne, står han altså bag nogen af de absolut bedste Austen-filmatiseringer, f.eks. føromtalte Stolthed og Fordom med Colin Firth og Jennifer Ehle.
Skuespillerne i den kønne udgave af Sense and Sensibility.
Det er en mini-serie på 3 timer, og den ekstra time giver selvfølgelig plads til langt flere detaljer, flere forklaringer og mere afrundede figurer end i Thompons film. Skuespillerne er velvalgte og spiller deres roller usandsynligt godt, især Dashwood-familien med Hattie Morahan som Elinor, Charity Wakefield som Marianne og Janet McTeer som Mrs. Dashwood. I denne udgave ser man virkelig hvordan den før så velstående Dashwoodfamilie må spinke og spare for at klare sig, efter deres ulidelige slægtninge har smidt dem på porten, ligesom der er gjort plads til bemærkninger om, hvor uretfærdigt det er, at kvinder på dette tidspunkt havde så få rettigheder.
David Morrisey som Oberst Brandon gør også et bedre par med Charity Wakefield, så aldersforskellen ikke er så tydeligt, og Dan Stevens gør en ret så god figur som Edward, uden Hugh Grants stammeri. Serien er meget smukt filmet, men en masse smuk engelsk natur som symbolik for Dashwood-søstrenes følelsesliv. Og som ekstra bonus har denne udgave fået plads til Anne Steele, Lucy Steeles mindre kvikke søster, spillet af Daisy Haggard — og det er i den grad sjovt!
From Prada to Nada – Jane Austen goes latin
(Tilføjelse jan. 2011)
I 2009 var denne film stadig så meget på tegnebrættet at det ikke gav mening at nævne, men den amerikanske première lige om lidt, så traileren er nedenfor. Den ser ganske morsom ud, og som med Clueless der var baseret på Emma, og Bride and Prejudice som byggede på Pride and Prejudice, tror jeg det giver god mening, at omsætte Sense and Sensibility til den moderne latinamerikanske verden.
