"Outside of a dog, a book is man's best friend. Inside of a dog it's too dark to read." – Groucho Marx

Seje piger er efter­føl­ge­ren til hit­tet God i sen­gen, som var den før­ste chick-​​lit roman der ikke havde en stil­ke­tynd hel­tinde, og hun var endda både vit­tig og intel­li­gent. Seje piger star­ter ca. 15 år efter God i sen­gen – Can­nie fik sin helt, og de har en tee­na­ge­dat­ter sam­men. Men så sker der det tem­me­lig uhel­dige, at dat­te­ren fin­der ud af, at hen­des mor skrev et bog­hit om at være tyk, være forel­sket og have sex – og at være tyk.

Det er godt fun­det på af Wei­ner, kon­flik­ten mel­lem en mor og hen­des tee­na­ge­dat­ter som trap­pes yder­li­gere op, fordi dat­te­ren opda­ger, at mor har et sexliv og har for­talt det til hele ver­den – og at hun nær­mest er den ene­ste der ikke ved det. Wei­ner skri­ver godt og under­hol­dende, og langt bedre end gen­nem­snit­tet af chick-​​lit.

Grund­læg­gende er det her fak­tisk bare en god bog, skre­vet af en kvinde med en kvinde i hoved­rol­len, og noget sær­lig chi­ck­lit­tet, så hvis du får fnid­der af stil­let­ter og cos­mos, behø­ver du ikke blive bange – du kan trygt læse bog num­mer to om sar­ka­sti­ske Cannie.

Af samme skuffe