Så kom du Jennifer Weiner

Forfatter
_
Forlag
_
Designer
_
Genre
_
Serie
_
Udgivelsesår

Fire kvin­ders liv flet­tes sam­men, om ét kun­stigt frem­stil­let barns liv.Jules er netop fær­dig med col­lege, og mang­ler penge til at hjælpe sin alko­ho­li­se­rede far, så hun done­rer æg til en fer­ti­li­tets­kli­nik. Annie, en ung mor til to, som har svært ved at få fami­li­ens finan­ser til at hænge sam­men, har meldt sig som ruge­mor til samme kli­nik, og det er også her India og hen­des 15 år ældre mand Marcus hen­ven­der sig, da hun ikke kan blive gravid af natur­lige årsa­ger. Den sid­ste kvinde, Bet­tina er Marcus” dat­ter fra før­ste ægte­skab, og hun er hver­ken fan af India eller idéen om, at de skal have et barn.

Jen­ni­fer Wei­ner har altid skre­vet mere ori­gi­nalt, afrun­det og dybt end den gen­nem­snit­lige chick-​​lit for­fat­ter, hen­des hel­tin­der er ikke grimme ællin­ger der skal red­des, eller ben-​​i-​​næsen kvin­der der bare behø­ver en stærk mand, for at finde deres indre prin­sesse. Hen­des per­so­ner vir­ker altid som en kvinde man har kendt; de har altid flere lag, og er sjæl­dent kli­cheer. Hen­des bed­ste bøger er sta­dig God i sen­gen og I dine sko, de sid­ste par styk­ker har slet ikke været i nær­he­den af disse.

Char­me­rende personligheder

Der er alli­ge­vel noget char­me­rende ved Så kom du, og det er i høj grad karak­ter­be­skri­vel­sen af de fire kvin­der. En bog der skif­ter mel­lem fire karak­te­rer, som alle får lige­me­get skærm­tid, kan nemt ende med at blive over­fla­disk, eller man kan for­nemme, at for­fat­te­ren bedre kan lide nogle af karak­te­rerne frem for andre – og det er ikke til­fæl­det her. Alle fire kvin­des histo­rie behand­les lige­vær­digt, og er lige inter­es­sante. Ingen af dem føles som fyld, men som lige vig­tige for plot­tet. Wei­ner har også en fiks evne til at beskrive arke­ty­per på en humo­ri­stisk og ori­gi­nal facon – især Marcus” eks­kone, en New York soci­a­lite, som har fun­det menin­gen med livet i bud­dis­men, er flyt­tet til et ashram og er ble­vet vege­tar, fik mig til at læse højt.

Alt for pæn slutning

Slut­nin­gen bli­ver dog en smule for pæn, og alle tråde sam­les i en lidt for nys­se­lig sløjfe. Kon­flik­ter løses for nemt, eller und­gås helt – især Annies kon­flikt med hen­des mand Franks, som ikke er glad for, at hun er ruge­mor, for­bi­gåes fuld­stæn­dig. Wei­ner, som altid skri­ver fra kvin­der­nes syns­punkt, und­går helt at udfor­ske Franks følel­ser omkring pro­jek­tet, og den vin­kel kunne være inter­es­sant at udfor­ske. Bogen kunne have været mere dyb­de­gå­ende, have behand­let den udfor­dring et rugemors-​​projekt er med mere bid, som God i sen­gen fx gør – men her for­pas­ser Wei­ner desværre chancen.

Anmel­del­ser

Kpn.dk (3 ud af 6 stjerner)

‘Det er ærger­ligt, at Wei­ner ikke for­mår at løfte sin histo­rie, for den har poten­ti­ale til at blive et fint doku­ment over kvin­de­liv. I ste­det bli­ver det light dame­blads­lit­te­ra­tur i den lige­gyl­dige, men læse­ven­lige genre.’

Femina

‘… jeg fik et ind­blik i et USA, hvor kvin­derne lader sig for­sørge af deres mænd, har som før­ste og stør­ste mål i livet at få ring på fin­ge­ren og rogn i ovnen, og det over­ra­skede mig i den grad, hvor meget det lig­nede en Mad Men-​​episode, selvom bogen fore­går nu.’



Hvad synes du?