"The worth of a book is to be measured by what you can carry away from it." – James Bryce
Rose er 48 år, og er netop begyndt at glæde sig til en ny periode i sit liv med sin mand Nathan gennem 15 år i deres hyggelige hus, nu børnene er flyttet hjemmefra – men så beslutter han sig for, at forlade hende til fordel for Roses egen assistent.
Vi har hørt det hele før: man i 40’erne der går i panik, og kaster sig over den første den bedste unge blondine der bliver tiltrukket af ham (pga. hans penge, men det forstår de sjovt nok aldrig), hvorpå han forlader sin trofaste kone gennem flere år, fordi han tror, han kan genopleve sin ungdom.
Skvat
Roses mand er et skvat af lige den type – beklager, men det bliver aldrig andet end skvattet at lave en manøvre som denne. Bogen fortæller det rimelig straight – vi er konstant på Roses side, og Minty, hendes assistent som ender i køjen hos Nathan, er en kliché. Den eneste forklaring, som tilfører lidt perspektiv til Mintys rolle i affæren er, at Rose filosoferer sig frem til, at Minty, ligesom Nathan, er gået i panik. Selvom hun er 29, ung og smuk, kan hun mærke alderen trykke, og så er det jo nemmere at nappe en andens ægteskab, end at bygge et op selv.
Det er ikke den bedste bog jeg har læst, men heller ikke den værste. Der er ikke nogen overraskelser i historien – overhovedet – så det er ikke for at spolere slutningen, at jeg kan afsløre, at Nathan og Rose ikke finder sammen igen, at Nathan må tage viagra for at levere et barn til Minty, at Minty klæder sig slutty og upassende, at Nathan og Roses børn holder med Rose hele vejen igennem, og at hun stadig må rage kastanjerne ud af ilden for alle, indtil hendes første store kærlighed kommer og bortfører hende til sin lille olivengård i Italien.
