"A room without books is like a body without a soul." – Cicero

Jeg elsker Lene Kaa­ber­bøl, det indrøm­mer jeg gerne. Hun har aldrig givet mig en dår­lig læse­op­le­velse, lige fra jeg læste histo­rien om Katriona, til jeg fulgte hende tro­ligt gen­nem Skam­mer­se­rien, og for nylig kvær­nede hen­des to nye kri­mier skre­vet sam­men med Agnete Friis. Kada­ver­dok­to­ren fandt jeg ved et til­fælde som lyd­bog på DRs web­s­ite (den lig­ger der desværre ikke læn­gere), og lyt­tede glad til den, mens jeg sad på jobbet.

Og Lene, hands down, det er en fan­ta­stisk bog. Jeg håber vir­ke­lig, at du for­tæl­ler mere om Made­le­ine og hen­des videre ople­vel­ser. Jeg fik lavet mit arbejde effek­tivt og hur­tigt, fordi jeg sad tryl­le­bun­det til langt ud på afte­nen, fordi jeg lii­i­i­ige skulle høre et kapi­tel til. Den unge Made­le­ine Karno er dat­ter af den enke­man­den Albert Karno, der er ene­ste læge i en lille landsby i Frank­rig sidst i 1890’erne. Hun er intel­li­gent, vide­be­gær­lig og assi­ste­rer alle­rede sin far i hans læge­ger­ning. En række mysti­ske døds­fald sker i byen, og Made­le­ine age­rer snart som en slags kvin­de­lig Sher­lock Hol­mes i det fran­ske lands­by­miljø, hvor hun bl.a. besø­ger et mytisk klo­ster med en tam ulve­flok, for at finde årsa­gen til dødsfaldende.

Ung, fransk, intel­li­gent – og kvinde

Selvom bogen i sagens natur vel er en krimi, fordi bogens omdrej­nings­punkt er døds­fald som nok er mord, er bogen meget mere om det. I ste­det for en kæde­ry­gende poli­ti­kom­mi­sær i hoved­rol­len, har vi en kvik ung pige, som er dyg­ti­gere end hvad godt er, på grund af den tid hun lever i. Hun er mere end kom­pe­tent til at finde årsa­gen til døds­fal­dene, men hen­des køn kan sætte en stop­per for, at få lov at udvikle de kom­pe­ten­cer, og det er spændende.

I ste­det for en svensk skær­gård, får vi en rustik fransk landsby. I ste­det for et moderne CSI-​​hold, får vi en lands­bylæge med en sær­lig inter­esse i obduk­tio­ner, men uden en maskin­park af moderne gad­gets til sin rådig­hed: han tager tål­mo­digt prø­ver som stu­de­res under mikroskop og næn­somt teg­nes op i hån­den. Om det er fordi, at Kaa­ber­bøl har skæ­vet til den goti­ske roman og Sher­lock Hol­mes, at denne bog stik­ker ud i mæng­den af de (alt for mange) kri­mier jeg snart har læst ved jeg ikke, men resul­ta­tet er fremragende.

Læs om for­si­de­bil­le­det.