"Never judge a book by its movie." – J.W. Eagan

Jeg er også en af dem der er svært begej­stret for kri­mier, femi eller ej. Sven­skerne gør det klart bedst, den ene­ste dan­ske und­ta­gelse jeg er stødt på er Elisa­beth Egholm (nej, Sara Blæ­del siger mig ikke noget). Camilla Läck­berg var en over­ra­skelse, da der er langt mere per­son­ud­vik­ling og ‘almin­de­lig’ histo­ri­e­for­tæl­ling end jeg er vandt til fra kri­mier, og så er hel­tin­den Erica ikke ligeså for­skruet som f.eks. Liza Mar­klunds Annika.

Jeg kvær­nede den på min før­ste over­søs­fly­ve­tur, fra Kastrup til New York, hvor min hyperak­tive side­kam­me­rat holdt mig vågen hele vejen, så jeg endte med at læse i ste­det, og blive hund­e­syg af jet­lag. Sådan kan man jo også til­bringe en fly­ve­tur. Når det er sagt, er kri­mier frem­ra­gende fly­ve­lit­te­ra­tur, fordi de ofte kan tåle, at man mister kon­cen­tra­tio­nen ind imellem.

Af samme skuffe