ailatan

Nord­mæn­dene er ikke så dumme endda, i hvert fald er de i fuld gang med, hvad dan­skerne ikke rig­tig er kom­met  gang med endnu. Bok­buf­feen er en norsk hjem­meside som for­mid­ler kon­takt mel­lem for­fat­tere og læsere, for­fat­tere som sid­der med et resto­p­lag af deres bøger, som for­la­get har stop­pet sal­get af. I øjeblik­ket har de over 300 tit­ler på lager, og man kan endda få bogen sig­ne­ret af for­fat­te­ren, som selv står for at sende bøgerne ud til læserne.

I Dan­mark — ja, der maku­le­rer vi bøgerne. Det kan sim­pelt­hen bedre betale sig, at maku­le­rer de uøn­skede bøger, end at opbe­vare dem. Eller give dem væk. Den tyske dig­ter Hein­rich Heine sagde, at ‘der hvor man engang bræn­der bøger, vil man en dag brænde men­ne­sker’. Den lader vi stå lidt.

I de fle­ste til­fælde bli­ver for­fat­terne til­budt at købe bøgerne til­bage for en sym­bolsk pris. Det gjorde for­fat­te­ren Kim Blæs­b­jerg med sin debut­bog ‘Fæl­der’, som han efter­føl­gende solgte over Face­book. Når man nu væl­ger, at sælge bøgerne til­bage til for­fat­terne til så lav en pris, hvor­for så ikke også forære eksem­pla­rer væk til bibli­o­te­ker? Eller lave bran­dud­salg et par gange om året, som før i tiden, før alle for­la­gene blev for uven­ner til at gøre det fornuftigt?

Som Søren Storm Han­sen fore­slår på dSe­ne­ste, hvor­for er det lige, at Gyl­den­dal ikke får nos­set sig sam­men, og lagt alt det mate­ri­ale de har ret­tig­he­derne til online? Hvor­for deler de det ikke? Med pro­jek­ter som Pro­jekt Guten­berg der sør­ger for, at offent­li­gøre bøger som er public domain, og der­ved giver nem og søg­bar adgang til nogen af de stør­ste og vig­tig­ste vær­ker i histo­rien, hvor­for kan nuvæ­rende for­lag så ikke gøre kun­sten efter?

Foto fra Flickr/​Ailatan.

Af samme skuffe

Skuf­fen er tom.