“It is all very well to be able to write books, but can you waggle your ears?” – J.M. Barrie

Bog nr. 4 i Sookie Stackhouse-​​serien er elsket af mange fans, pri­mært dem der hep­per på vam­py­ren Eric som den rette mage til Sookie. Nytårsnat fin­der Sookie Eric løbende ned af en vej, kun iført cow­boy­buk­ser. Hun sam­ler ham op, og det viser sig, at han har hukom­mel­ses­tab, og ingen erin­dring har om at være magt­fuld vam­pyr og barejer.

En ond hek­se­cir­kel er kom­met til Bön Temps, og de har for­hek­set Eric, for at få fat i hans penge og magt. Erics ansatte mener, at det er for­nuf­tigst hvis Sookie gem­mer Eric i sit hus, og hun er nu plud­se­lig ble­vet baby­sit­ter for en tud­se­gam­mel vikin­ge­vam­pyr som intet kan huske, og daf­fer rundt efter hende som en for­ladt hundehvalp.

Har­ris skuf­fer ikke: bogen er fyldt med dam­pende sexs­ce­ner, mas­ser af action, over­na­tur­lige væse­ner der slås med hve­ran­dre, og Sookie er selv­føl­ge­lig som altid lige midt i orka­nens øje. Det er ikke stor lit­te­raur, men det er effektivt.

For­tæl­lin­gens anmel­delse, Hor­r­or­si­dens anmel­delse og seri­ens dan­ske hjem­meside.

Af samme skuffe