_
Tidskortet af Felix J. Palma var min absolut bedste læseoplevelse i 2010. Den er fremragende fortalt, morsom og kvik dialog, opfindsomt og møghamrende originalt plot, der samtidig tipper med hatten til gamle gutter som H.G. Wells (som er med i bogen), og samtidige forfattere som f.eks. Conan Doyle. Den foregår i Victoriatiden, en af de bedste tidsperioder i engelsk historie når der skal fortælles eventyr med bulder og brag, den har kærlighed på tværs af tid og sociale skel, og den jonglerer elegant med et tidsrejse-plot som kommer op på siden af den tredje Harry Potter bog, Fangen fra Azkaban.
Dagbog fra i morgen af Cecelia Ahern. Det er ingen hemmelighed, at jeg læser mange bøger med lyserødt omslag (tomme kalorier, bimbobøger … kald dem hvad du vil). Og mange af dem er noget elendigt hø, og jeg sværger, at min hjerne nogengange skrumper af at læse dem. Men så kommer der en ny bog fra irske Cecelia Ahern, og så ved man pludselig hvad en virkelig god, humoristisk bog med kærlighed og en strøfuld magi skal handle om. Og så er det faktisk ikke engang chick-lit selvom det bliver solgt som det.
True Blood serien af Charlaine Harris, og de efterfølgende 6 bøger i serien (der er 3 til, som jeg stadig venter på fra biblioteket, grrr!), var dem der holdt mig lænket til sofaen. Selv i en daglig varm juli og august måned, sad jeg troligt med næsen i disse bøger og åd den sexede, varmblodige fortælling om den telepatiske, blonde servitrice Sookie og hendes mange vampyrdramaer.
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl var endnu en tilføjelse til et smukt forfatterskab, som jeg glæder mig til at følge mange år endnu. For engangs skyld en krimi der ikke var en krimi, men en elegant blanding af gotisk roman og mordmysterie med en handlekraftig og kvik kvinde som hovedperson, det bestemt ikke skulle hverken reddes eller beskyttes.
Foto: Flickr/Valentina_A
Skuffen er tom.