De bedste bøger 2010

Af de 36 bøger jeg har læst i 2010, var mange, gode høj­de­punk­ter. Bøgerne nævnt for­ne­den er alde­les sub­jek­tive – og jeg er garan­te­ret gået glip af en hel masse.

Steam­punk romance i tidrej­sende victo­ri­an­ske omgivelser

Tids­kor­tet af Felix J. Palma var min abso­lut bed­ste læse­op­le­velse i 2010. Den er frem­ra­gende for­talt, mor­som og kvik dia­log, opfind­somt og møg­ham­rende ori­gi­nalt plot, der sam­ti­dig tip­per med hat­ten til gamle gut­ter som H.G. Wells (som er med i bogen), og sam­ti­dige for­fat­tere som f.eks. Conan Doyle. Den fore­går i Victo­ri­a­ti­den, en af de bed­ste tids­pe­ri­o­der i engelsk histo­rie når der skal for­tæl­les even­tyr med bul­der og brag, den har kær­lig­hed på tværs af tid og soci­ale skel, og den jong­le­rer ele­gant med et tidsrejse-​​plot som kom­mer op på siden af den tredje Harry Pot­ter bog, Fan­gen fra Azkaban.

Magisk dag­bog, fami­lie­myste­rie og klog gam­mel nonne

Dag­bog fra i mor­gen af Cece­lia Ahern. Det er ingen hem­me­lig­hed, at jeg læser mange bøger med lyse­rødt omslag (tomme kal­o­rier, bim­bobø­ger … kald dem hvad du vil). Og mange af dem er noget elen­digt hø, og jeg svær­ger, at min hjerne nogen­gange skrum­per af at læse dem. Men så kom­mer der en ny bog fra irske Cece­lia Ahern, og så ved man plud­se­lig hvad en vir­ke­lig god, humo­ri­stisk bog med kær­lig­hed og en strø­fuld magi skal handle om. Og så er det fak­tisk ikke engang chick-​​lit selvom det bli­ver solgt som det.

Vam­py­r­ro­mance i Lou­i­si­a­nas høje luftfugtighed

True Blood serien af Char­laine Har­ris, og de efter­føl­gende 6 bøger i serien (der er 3 til, som jeg sta­dig ven­ter på fra bibli­o­te­ket, grrr!), var dem der holdt mig læn­ket til sofaen. Selv i en dag­lig varm juli og august måned, sad jeg tro­ligt med næsen i disse bøger og åd den sexede, varm­blo­dige for­tæl­ling om den tele­pa­ti­ske, blonde ser­vi­trice Sookie og hen­des mange vampyrdramaer.

Rustikt, fransk mord­myste­rie med goti­ske undertoner

Kada­ver­dok­to­ren af Lene Kaa­ber­bøl var endnu en til­fø­jelse til et smukt for­fat­ter­skab, som jeg glæ­der mig til at følge mange år endnu. For engangs skyld en krimi der ikke var en krimi, men en ele­gant blan­ding af gotisk roman og mord­myste­rie med en hand­le­kraf­tig og kvik kvinde som hoved­per­son, det bestemt ikke skulle hver­ken red­des eller beskyttes.

Foto: Flickr/​Valentina_​A

Af samme skuffe

Skuf­fen er tom.