“Always read something that will make you look good if you die in the middle of it.” P.J. O'Rourke
Arveprins Bernhard kommer til at slå sin iranske gartner ihjel med en kugle gennem panden – og da de begge er iført dametøj og gummi, er det en prækær sag, der kan vælte det danske kongehus og måske også regeringen. Ind på banen hentes Stelman og Larsen, to politibetjente, til at klare sagen. At de er de mest inkompetente politibetjente i verdenshistorien, gør kun historien endnu morsommere.
Sjældent har jeg siddet alene oppe kl. halv 5 om morgenen, mens jeg havde ondt af mig selv og forbandede min halsbetændelse langt væk, mens jeg hulkede af latter (så meget det kunne lade sig gøre for halsbetændelsen). Bjarne Reuter er i absolut topform: hans to uduelige, uheldige hovedpersoner, de umulige betjente Stelman & Larsen, tramper rundt på gerningsstedet, fyrer elefantrifler af og tager bad i arveprinsessens badekar mens de starter rockerkrige med den ene hånd, og skaffer sig af med lig med den anden.
Reuter serverer hip til snart en kendis, så en kongelig og så en politiker. Man møder det meste af kongehuset (inkl. den folkekære kronprins der er dårlig til at formulere sig og er medlem af OL-komitéen, til hans drikfældige bror der har været gift 3 gange), og så skal man holde tungen lige i munden og hjernen skarp, for at følge med i Reuters ordstrøm. Det er falde-på-halen komik blandet med dansk folkekomedie æltet godt og grundigt med en meget, meget skarp satirisk pen.
Litteratursiden var slemt skuffet, Politiken synes heller ikke om den men KPN var begejstret – og uanset hvad, så skal jeg have fat i Den egyptiske tenor, som er endnu en historie om Stelman & Larsen.
Omslaget
Omslaget findes i to udgaver – hardback og paperbackudgaven som er designet af Ida Balslev-Olsen (th), og billigbogsudgaven som er det til venstre (som ifølge Boguide også skulle være designet af Ida Balslev-Olsen, selvom det ikke ligner hendes stil?). Der er meget forskel på de to illustrationer – men de har det tilfælles, titel og forfatternavn umiddelbart er håndtegnet. Ved nærmere kig, er jeg nu ret overbevist om, at det kun er det til højre der er håndtekstet og skriften til højre er computergenereret. Håndtekstet typografi er sjælden herhjemme, så jeg nyder det når jeg ser det;)
To forskellige omslag til “Den iranske gartner”
