Under Hadleys lejlighed bor den unge, ligefremme heks Amelia, som bliver Sookies ven, ligesom hun også arbejder kraftigt på at udvikle sit forhold til vartigeren Quinn, som hun lærte at kende i forrige bog. Eric og Bill dukker også op, Bill med en stor hemmelighed, Eric med en masse sigende blikke som Sookie vælger at ignorere (indtil videre).
Plottet i denne bog er spændende som en god krimi, og holdt mig fanget til sidste side på en måde som de forrige bøger slet ikke gjorde. Det fungerer supergodt at komme ud af lillebyen, og blande Sookie ind i vampyrernes politiske liv, som er så anderledes end menneskers.