"Outside of a dog, a book is man's best friend. Inside of a dog it's too dark to read." – Groucho Marx
Som sædvanlig er der sjov og ballade i Bön Temps. Varulve og shapeshiftere har bestemt sig for at komme ud af skabet, Kongen af Nevada er i fuld gang med at samle stumperne af Sophie-Ann LeClerqs rige op, og Sookies blodbånd til Eric bliver stærkere og stærkere.
Jasons ekskone Chrystal bliver brutalt myrdet, hvilket giver Sookie problemer med FBI, som i forvejen var på sporet efter hende, fordi hun hjalp med at finde overlevende efter bombeattentatet i Rhodes. Desuden afslører familiemedlemmer hun ikke selv kendte til deres eksistens, og det har skræmmende konsekvenser for hendes eget og hendes venners liv.
Den 9. bog i serien om Sookie er heldigvis fyldt med mindst ligeså meget ramasjang som de foregående, og vi får mere at vide om vampyrernes interne politik, ligesom der kommer en masse bøvl da varulve og shapeshiftere ‘springer ud af skabet’. Især de to sidstnævnte punkter — det politiske snavs der kommer i forbindelse med varulvene, samt vampyrernes interne samfundsstruktur, er ret så spændende, og er med til at gøre bøgerne så gode — for hvad nu hvis?
Som læser af de foregående bøger kommer det ikke som en overraskelse hvem Sookies ukendte slægtning er, men konsekvenserne de har for hende, er mindst ligeså spændende som de andre begivenheder i bogen. Hvordan det lykkedes Harris at flette så mange ting sammen uden det bliver for meget, fatter jeg ikke, men det er min yndlings-guilty pleasure-læsning.
