newyorkpubliclibrary4

Jeg elsker bibli­o­te­ker. Jeg havde aldrig haft mulig­he­den for, at læse alle de bøger jeg har, hvis det ikke var for den fan­ta­sti­ske gra­tis glæde, som man ofte tager for givet: bibli­o­te­ket. Et bibli­o­tek er et magisk sted, hvor man kan tage på tids­rejse til frem­ti­den, for­ti­den eller en alter­na­tiv nutid – eller bare finde en bog, som kan lære dig at strikke. Eller passé pel­ar­go­nier. Eller hvor Lichenstein lig­ger. Alt­sam­men før nogen havde tænkt på internettet.

Da jeg fik mit før­ste lån­er­kort, kunne jeg selv vælge moti­vet, blandt et ark med 20 for­skel­lige teg­nin­ger, spe­ci­elt til børn. Jeg valgte det med jord­bær, og kig­gede stolt på mit før­ste lån­er­kort – et lami­ne­ret ark papir, som var det før­ste pla­sti­c­k­ort jeg ejede der var mit eget. Vi snak­ker engang i 80’erne – den­gang hvor bibli­o­ti­ka­ren havde en kug­le­pen med et påsat datostem­pel, som hun skulle skifte hver dag, og som blev brugt til at stemple dato og skrive låner­num­mer på det pap­kort der sad bagerst i alle bøgerne.

Bibli­o­te­ka­rer styrer

Min agtelse for bibli­o­te­ka­rer steg adskil­lige gra­der, da en hjælp­som dame kunne gætte, at det var Mio min Mio jeg gerne ville gen­læse, da jeg for­kla­rede hende, at for­si­den var en hvid hest med to drenge på, der nok var rid­dere, og den steg yder­li­gere, da min fol­ke­skole havde den flin­ke­ste bibli­o­te­kar i ver­den, som vid­ste alt. Han kunne i hvert fald sige ting som, ‘noget om høns? Det står under 41.7 på neder­ste hylde, bag ved teg­ne­se­ri­erne’, og så pas­sede det altid.

Bibli­o­teks­bø­ger ple­jede engang at lugte ret hen­gemt og gul­net, og omsla­get var altid bun­det ind i rødt, grønt eller blåt bind – nu om stun­der er sor­ti­men­tet udvi­det med nogen flere far­ver, så omsla­gets udtryk beva­res i højere grad – og havde tit­len præ­get på ryg­gen. De lig­nede næsten alle­sam­men hin­an­den når man blad­rede med fin­ge­ren hen ad hyl­den, og de bøger der fandt nåde og blev hevet ud for at blive stu­de­ret nær­mere, havde fan­get mig på tit­len eller for­fat­te­rens navn.

Lån mig

Et bibli­o­tek i dag kan meget andet end at låné en læse­op­le­velse ud – de har film, musik, gra­tis inter­net, spil, lege­rum, tea­ter, avi­ser, kaffe og fored­rag, men i dets essens er det sta­dig den bed­ste gra­tis glæde, som men­ne­sket af uransag­lige årsa­ger endnu ikke har spo­le­ret for sig selv.

De smuk­ke­ste bibli­o­te­ker i verden

Det stør­ste bibli­o­tek jeg har været i, er The New York Public Library som i sand­hed er impo­ne­rende – brede, græ­ske søj­ler på top­pen af en gigan­tisk trappe, flan­ke­ret af to sten­lø­ver, der er Cle­o­pa­tra værdig.

New York Public Library

En af løverne ved ind­gan­gen til New York Public Library.

Resten af ver­dens smuk­ke­ste bibli­o­te­ker må jeg nøjes med at besøge i fan­ta­sien og på net­tet.

Af samme skuffe

  • harrypotteromslag2
  • bookshelfporn4
  • antikvariatelmegade