1. Lærredsindbundne klassikere fra Penguin hos Amazon

2. Moleskine Passions Books kan købes hos Amazon (og f.eks. hos Stelling i København)

3. Bogtaske kan købes på Etsy i adskillige udgaver

4. Penguin krus kan købes på Amazon og hos Illustrated Living.

5. Faber & Fabers digtsamlinger sælges af dem selv.

6. White’s Books vidunderlige lærredsindbundne klassikere kan købes hos Waterstones.

7. Kindle sælges af Amazon.

8. Postkort med Penguin omslag fra Amazon.

9. Lærredspose fra Not on the High Street

10. De smukke F. Scott Fitzgeraldbøger kan også købes på Amazon

11. Personal Library Kit fra Knock Knock

12. Æske kamufleret som bog er fra Wisteria.

13. iPad bogcover kan købes hos BookBook

Se alle værker i The Harry Potter Tribute Exhebition.

Hermione af Ana Galvan

‘Hermione’ af Ana Galvan.

‘McGonagall’ af Robert Doucette

‘Neville’ af Felicia Cano.

Der er simpelthen nogen fjernsynsprogrammer der ikke har en eksistensberettigelse.

The Fantastic Flying Books of Mr. Lessmore er en interaktiv fortælling lavet af en tidligere Pixar-animator som handler om kærlighed til bøger og trækker på idéer fra klassiske fortællinger som Troldmanden fra Oz.

Bogen er skrevet af William Joyce og udgivet af Moonbot Studios. Politiken anmelder den til 4 ud af 6.

Vi, de glemte er stadig spritny, og indeholder få indlæg. Men der er så mange millioner glemte bøger i verden, at det ikke kan blive svært at finde materiale. Hver indlæg er desuden ledsaget af en spidsfindig kommentar om bogens spøjse titel eller emne, og de bøger der ligger på bloggen allerede, har det ikke været svært at finde på morsomheder til – hvad med den billedskabende titel ‘Guds knaldepisk’?

De har tonsvis af smukt designede, lækre fagbøger: se især kogebøger og deres kreative sektion med fotografi og interiør. Deres børnebøger er også noget for sig – grafiske lækkerier i stramt tegnede illustrationer, med opfindsomme titler og emner. De har mange opfindsomme titler på lager, og afprøver nye formater og måder at trykker bøger på.

Og så gør det heller ikke noget, at deres website er en nydelse at bladre rundt på. De tøsede, sarte pastelfarver går lige i sjælen.

The Exquisite Book er lavet efter lige præcis denne opskrift: den første illustrator fik et par ord at tegne ud fra, mens de næste kun fik lov at se den illustration der kom før deres i bogen. Det eneste holdepunkt var en horisontlinje, som de skulle forholde sig til. Resultatet er en eventyrlig og anderledes bog, som nok er værd at gå på opdagelse i, både efter historier og ny inspiration.

The Exquisite Book from ALSO on Vimeo.

Om ikke andet skal siden nævnes for at være så fin og simpel og med små lækre detaljer, som f.eks. at bøgerne ligger sig på skrå ved mouseover, som hoppede den for at blive læst. Undervejs er der underfundige citater om bøger, hvoraf jeg lige har snuppet et par eller to til bloggen her;)

Løsningen er The Personal Library Kit, lavet af firmaet Knock Knock, som også har mange andre sjove ting på lager, f.eks. deres meget underholdende fortrykte notesblokke.

Hun har nemlig begået 6 læderindbundne skønheder for bogkæden Barnes & Nobles, som man kan købe her. Jeg skal helt sikkert have Pride and Prejudice, og gerne begge Brontë-søstrene også. Jeg ville elske at have danske klassikere stående i en indpakning som denne – hører i efter, danske forlag?

Lige denne dag tilbragte jeg mindst en halv time med at bladre de kreative fagbøger igennem, hvorefter jeg formålsløst læste bogrygge i den skønlitterære afdeling. Jeg gik i 2. g, men læste stadig ungdomsromaner – Tine Bryld og Gyldendals grå serie, selvfølgelig. Solen hang lavt og skinnede gennem de store vinduer ned over de slidte, støvetlugtende sofaer der stod for sig selv foran vinduerne. Måske har jeg sukket og trukket på skuldrene, i ærgelse over, at mange af mine bedste bogoplevelser lå bag mig. Gymnasiet var langsomt men sikkert ved at skubbe det fantaserende barn til side, og udskifte det med en analyserende, konkluderende pre-student. Jeg havde læst Narnia, Anne fra Grønnebakken og samtlige De 5, og havde lyst til at lægge den tyske grammatik og fysikforsøgene langt væk, og springe ind i garderobeskabet og udforske fantasiens verden som et barn igen. Allerede som 17-årig følte jeg, at tiden løb fra mig.

På vej op til skranken med favnen fuld af bøger, faldt mit blik på et rundt bord for enden af en reol, hvor der lå 4–5 bøger udstillet. De to fangede mit blik. Forsiden var anderledes. Den ene havde en havgrøn og den anden end rødvinsfarvet ramme om et uovertruffent maleri af en dreng med sort hår – på den ene red han på en kost, på den anden på en vinget hest. Stilen var helt anderledes end de halvkiksede, ugebladslignende illustrationer på Gyldendals grå serie eller de kiksede forsøg på tegneserielignende forsider mange af de andre bøger brystede sig af – 90’er levn.

Det første møde.

Jeg smed dem begge med i bunken, og opdagede senere, at det var nr. 2 og 3 af en ny fantasyserie. Om et forældreløst barn, om kampen mellem det gode og det onde, magi og kærlighed. Jeg fik fat i nr. 1 før jeg gik i gang med nr. 3, og læst dem i samme tempo som jeg år alt anden tekst dengang – grådigt, slugende.

Da verden begyndte at læse

Efter gymnasiet arbejdede jeg et år i en boghandel, og i vinteren 2001 sprøjtede vi Ringenes Herre-trilogien ud på samlebånd (aldrig har en bogserie været solgt til så mange der aldrig før havde læst en bog, og hvor ville de allesammen knække nakken på den). Samme år fik den første Ringenes Herre, og den første Harry Potter premiere – og Harry Potter og Flammernes Pokal udkom, og startede for alvor HP-feberen i Danmark.

I Harry Potter bøgerne genfandt jeg lidt af mit 9-årige jeg der stadig troede på nisser, feer og trolde. Legen med sproget, metareferencerne, de fantasifulde navne, blandingen af genrer, lån fra mytologi og eventyr, de plot– og strukturmæssige tip med hatten til Arthur Conan Doyle og Jane Austen – altsammen noget jeg elsker hver for sig, og som Harry Potterbøgerne forener i skøn helhed. Harry Potter fik min kæreste til at læse sin første skønlitterære bog siden Troldepus. Ordblinde børn kæmpede sig igennem Flammernes Pokal, og blev venner med bogstaverne. Drenge, som aldrig ville have åbnet en bog, dukkede op i boghandelen med klare, forventningsfulde øjne og ville læse mere ‘lissom Harry Potter’, og mit hjerte frydede sig.

De tre sidste bøger læste jeg på engelsk. Som alle andre ville jeg vide det hele, så snart jeg kunne. Teorier om Snapes rolle i plottet, hvem der dør næste gang, Harrys egentlige forbindelse til Voldemort og alskens andre sammensværgelsesteorier poppede op på det evigt udvidende internet, der var modnet sammen med Harry, og nu kunne lette trykket for de håbefulde fans verden over, der nu kunne dele deres passion.

Nu er det 15 år siden, omtrent, at historiens største litterære fænomen trådte ind på alverdens boghylder. En hele generation er blevet voksne med Harry, har lært om kultur, mytologi og historie, mobning, racisme og politik gennem en eviggyldig historie om arv, miljø og individets ret til at foretage sine egne valg. En generation er modnet og præget af af – en bog.

Pt. står næsten alle mine bøger mokket sammen på en Billy-reol fra Ikea. I to lag, vel og mærke. Resten af bøgerne står i kasser i kælderen (og de overlevede den københavnske tsunami i starten af juli, tak bog-fegudmor!). En dag drømmer jeg om en smuk, specialbygget bogreol, hvor alle bøger kan få den plads de skal have, uden at ligge i stakke og blive støvede eller krøllede.

I mellemtiden nyder jeg synet af andres bogsamlinger på Bookshelf Porn, som er en lækker designet side med tonsvis af fotos af boghylder, bogreoler og bogkasser.

Fidusen med siden er det samme som Goodreads. Du opretter en profil, og begynder at tilføje bøger du har læst, vil læse eller er i gang med at læse, og kan efterfølgende rate dem eller inddele dem på lister. Brugere kan kommentere på hinandens bøger, og få anbefalinger i kraft af deres læseliste.

Minbogdinbog – indbydende og simpelt

Minbogdinbogs design er bestemt appellerende, i bløde, afstemte nuancer, og et træagtig baggrundsmønster som vel skal lede tanken hen på en bogreol. Det er ganske nemt at bruge siden, søgefunktionen til at finde de bøger man læser er både hurtig og præcis så man kan ret hurtigt få fyldt sin bogreol op. Interaktionen med andre brugere er de standardfunktioner vi efterhånden forventer på et site som dette: man kan tilføje hinanden som venner, se hvem der har den valgte bog på en af sine lister eller bogreoler, og man får anbefalinger baseret på sin reols indhold.

Så langt så godt. Minbogdinbogs interface har et eller andet over sig der gør, at jeg hele tiden tror, at jeg kan trække mine bøger fra ‘læser nu’ til ‘har læst’ – bare for at give et eksempel. I stedet skal jeg klikke ind på bogens ‘profil’, og ændre bogens status som værende læst – og derefter tilbage til min profil. Det ville højne designet med 50 % hvis denne brugervenlige feature blev tilføjet (den er meget simpel, så sæt i gang Gyldendal).

Goodreads – nørdet og en kende tørt

Goodreads er holdt i endnu roligere nuancer end Minbogdinbog – beige med ekstra beige. En tand for anonymt for min smag, men sitets opbygning er lige så enkelt og gennemskueligt som Minbogdinbog, selvom lidt ekstra grafik og en kontrastfarve ville hjælpe på navigationen. Goodreads har samme features som Minbogdinbog – plus mange flere.

De har læsegrupper, forfatterinterviews, diskussionsgrupper og quizzer til de sociale samt mulighed for at se statistikker og eksportere dine bøger til CSV-format for de mere nørdede. Bedre endnu, man kan også importere sine bøger, hvis man er en af de anale tosser der har haft sin bogliste i et Excelark (mig, f.eks.), så man hurtigt kan fylde sin virtuelle reol op.

Det absolut sejeste er, at deres gratis app har en stregkodescanner indbygget, som fungerer upåklageligt med de engelske bøger jeg har prøvet den på. Ved hjælp af mobilens kamera, skal du placere mobilen over bogens stregkode, så den passer mellem to linjer – og bip!, så scanner mobilen koden, nøjagtig som en rigtig stregkodescanner. Det tager ca. 10 sekunder pr. bog, og derefter kan du med to klik importere alle dine indscannede bøger ind på din bogreol.

Konklusion

Jeg var i sin tid på Goodreads, som er den engelsk-baserede service der har fanget flest brugere. Amazons Shelfari var også godt på vej, men Goodreads har indtil videre overtaget, så vidt jeg kan se. Jeg sprang fra Goodreads igen, fordi de ikke havde alle danske bøger i deres katalog – og det mangler de stadig, ligesom Minbogdinbog mangler en stor del af de engelsksprogede titler (og sikkert også andre sprog, det har jeg ikke testet). Goodreads irriterer mig desuden ved at være lukket på mange punkter, hvis man ikke er amerikaner, ligesom man må leve med, at visse danske titler har en engelsk titel.

Minbogdinbog har været lanceret et stykke tid, men den virker ikke særlig besøgt eller brugt. Min egen profil er godt nok temmelig død, og jeg fik aldrig tilføjet ret mange bøger, så det har nok noget at sige, men der mangler bare nogen flere nørdede features. Mine bøger skal kunne inddeles på andre måder end blot med lister, jeg vil have automatiske updates når en forfatter jeg har læst har skrevet noget nyt, og jeg vil have en redaktionel linje med bognyheder.

Jeg vil også have en (gratis) app – med en stregkodescanner, for det er både sjovt og smart. Og Minbogdinbog ville være det perfekte sted at inkludere en nyhedsliste med SAMTLIGE danske udgivelser på ugebasis, så jeg også kunne holde mig opdateret med de små, skæve forlag. Mens jeg venter på at Gyldendal har tid til det, bliver jeg hængende her på bloggen.