Northanger Abbey af Jane Austen

Northanger Abbey (dansk: Northanger Abbedi) er ikke sådan at anskaffe sig på dansk, så jeg har læst den på engelsk. Det tager lidt længere tid, men så får man til gengæld fornøjelsen af Austens eget sprog, da en dansk oversættelse har svært ved at give hendes vid og ironi samme karakter.

Catherine Morland er en 17-årig helt almindelig pige, med hang til gotiske romantiske romaner, som var in på dette tidspunkt. (Gotiske romaner er fyldt med gamle slotte, hemmelige gange, landevejsrøvere, skønjomfruer i nød, familiehemmeligheder og det der er værre). På Austens tid blev romaner betragtet som noget for kvinder, og ikke noget fornuftige mænd beskæftigede sig med. Catherine bliver inviteret til Bath af hendes forældres rige, barnløse naboer, Mr. og Mrs. Allen, og bliver på denne måde introduceret for middelklassens sociale liv i Bath som en kontrast til hendes barndom på landet.

I Bath får hun en veninde i Isabella Thorpe som også er vild med gotiske romaner, og bliver hurtig interesseret i den intelligente og vittige Mr. Tilney, som ender med at opfylde et ønske: Tilneys far inviterer Catherine på besøg i Northanger Abbey, som straks vækker hendes meget levende fantasi.

Det var den første bog Austen skrev færdig, men den blev først udgivet efter hendes død. Læs mere om bogens lange udgivelsesrejse. Northanger Abbey er på mange måder Austens morsomste og letteste bog.

Omslag af Birgit Amadori, og udgivet af Random Books.

En parodi – og en coming-of-age

Northanger Abbey blev skrevet som en parodi på tidens gotiske romaner, som f.eks. Udolpho af Ann Radcliffe, som Catherine læser med stor glæde. Samtidig bruger Austen også den gotiske romans virkemidler, og bogen er ikke ment som en kritik af Udolpho. Catherine vil i den grad gerne selv opleve et hjemsøgt slot og høre om forfærdelige familiehemmeligheder, og hendes fantasi løber af med hende adskillige gange, mens Austen med ironisk og kærlig fortællerdistance lader læseren vide, at Catherine tager fejl.

Og her er det andet store tema i bogen: Catherine skal nemlig lære at skelne fantasi fra virkelighed, og at genkende hvilke mennesker der lyver over for hende, og hvilke der taler sandhed. Så bogen fortæller også om Catherines rejse fra teenager til voksen (og gifteklar) kvinde.

Mere om Bath

Noget jeg selv synes er interessant ved Austens bøger, er manererne, samfundet og måden man skulle opføre sig på dengang, for 192 år siden. I det meste af bogen befinder Catherine sig i Bath, hvor hun nærmest dagligt frekventerer The Pump Room og The Assembly Rooms.

Den søde, kække film

Northanger Abbey er kun filmatiseret én gang tidligere, og det var i 80′erne. Men i 2007 kom en fin filmatisering fra britiske PBS.

Den varer kun 93 minutter, og derfor er der selvfølgelig skåret en masse fra (æv!) men essensen af bogen er der, takket være Andrew Davies (som har skrevet adskillige manuser til Austen-filmatiseringer). Vi får et fint indblik i Bath og dets selskabsliv, og alle skuespillere er castet og spiller ualmindeligt godt. Felicity Jones er en sød og naiv Catherine og JJ Feild er en intelligent og charmerende Henry Tilney. Noget af det, der er røget i svinget, er flere scener med Isabella og John Thorpe, som jeg gerne havde set udfolde sig i al deres selvglæde og slibrighed.

Mr. Davies har så også taget sig den frihed at gøre Northanger Abbey til et rigtigt gotisk slot, hvilket det slet ikke er i bogen, General Tilney bliver sammenlignet med en vampyr og tillagt behandlinger af afdøde Mrs. Tilney som han heller aldrig har gjort, og så er der de obligatoriske Davies-sex-scener, som er liiiige i overkanten i denne udgave. Og så det ikke Austens egne ord: meget af hendes dialog gør sig fremragende på film uden vilde omskrivninger, men de er desværre røget i svinget, og det er ærgerligt, for Henry Tilney er den mest sprogligt vittige af Austens helte, læs bare: “No one can think more highly of the understanding of women than I do. In my opinion, nature has given them so much that they never find it necessary to use more than half.”

Men hvorfor så se filmen? Fordi scenen hvor Mrs. Allen og Catherine skal til bal i Bath første gang, og må skubbe sig vej ind er realistisk, underholdende og morsom, Carey Mulligan er en fremragende Isabella Thorpe som man bare vil se mere af og blandingen af naiv ungdom og gotisk romance holder max.

Ovenfor er en trailer i dårlig kvalitet: bliver du nysgerrig, viser DR1 den faktisk på næste mandag omkring kl 22. Anmeldelse af filmen her, og her. Pas på med at læse dem, hvis du ikke vil vide for meget inden du har set den. Hvis du vil have en andens mening om de elementer der forsvandt sporløst fra bog til film, kan du læse denne anmeldelse.