"Outside of a dog, a book is man's best friend. Inside of a dog it's too dark to read." – Groucho Marx

Moderne femi­ni­stisk kam­plit­te­ra­tur? Ja, måske. Maria Svelands bog ramte i hvert fald mig i min egen (store) femi­ni­sti­ske åre. Som Lit­te­ra­tur­si­dens skri­bent blev jeg først sner­pet over tit­len, men nu føler jeg egent­lig, at ordet til­hø­rer kvin­derne igen, i ste­det for at være et skældsord fra en mand.

Og hvor­for er det endnu engang lige, at når man bekla­ger sig som kvinde over den mang­lende lige­stil­ling, så klyn­ker man — men hvis en mand kla­ger over, at kvin­der gør ind­hug i hans man­dig­hed ved at for­lange noget af ham, så skal man have ondt af ham?

Lidt kri­tik, en kvinde der ikke kan lide bogen, og av for den, her er en mand der hæl­der man­cha­u­vi­ni­stisk vand ud af ørerne, og prø­ver at ned­gøre Svelands stand­punk­ter ved hjælp af flotte ord. Infor­ma­tions kvin­de­lige anmel­der føler sig også trådt over tæerne. Her er en anmel­der der tager den i for­svar, og endnu en.

Af samme skuffe