“It is all very well to be able to write books, but can you waggle your ears?” – J.M. Barrie

Denne her faldt jeg over, fordi jeg med stor for­nø­jelse havde kvær­net samt­lige Sher­lock Hol­mes novel­ler sid­ste som­mer. Bogen byg­ger på en vir­ke­lig histo­rie om Art­hur Conan Doyle der afprø­vede de evner han havde givet Sher­lock Hol­mes i vir­ke­lig­he­den, på en ung mand der blev uret­fær­digt dømt – grund­læg­gende fordi han var af indisk afstam­ning og det mag­tede man ikke på dette tids­punkt i England.

Selvom bogen er lang, og ikke lige­frem action­pa­cked, fik jeg alli­ge­vel læst den fær­dig, nok fordi man som læser bli­ver sært fasci­ne­ret af den dømte Geor­ges stil­fær­dig­hed og pas­si­vi­tet i for­hold til sin situ­a­tion og det, at en berømt for­fat­ter tager hans parti. Er man glad for go’e gamle Sher­lock, er det jo også gan­ske kuri­øst at opleve, hvor­dan hans ska­ber prø­ver at gå i sin kre­a­tions fodspor.

Af samme skuffe