"Outside of a dog, a book is man's best friend. Inside of a dog it's too dark to read." – Groucho Marx
_
Jeg læste Stolthed og Fordom første gang da jeg var 17, og siden har ingen forfatter helt kunne måle sig med Dear Aunt Jane. Jeg læser mange slags bøger, og er ikke kræsen — nok nærmere det modsatte, da jeg har læst en anelse for meget trash hvor jeg måske burde have fordybet mig i lidt mere lærerig litteratur.
Forleden dag, da jeg sad på cyklen på vej hjem (man tænker godt med vind i ansigtet) gik det op for mig, at alle mine favoritboggenrer kan føres tilbage til Jane Austen. (Ok, det er måske lidt søgt, men work with me here!)
Historisk, romantisk, ironisk krimi
Jeg elsker historiske romaner, bøger der fortæller om sådan som det var engang, gerne både om de rige, de fattige, de fiktive og dem der faktisk levede. Men Austen er bedst, fordi hun er helt autentisk, eftersom hun beskrev sin samtid – så selvom nutidens forfattere gør et fantastisk job med at researche, slår det ikke en forfatter af pinden der rent faktisk levede i 1700-og-noget.
Chick-lit og romantiske romaner ryger også altid med hjem fra biblioteket (jo mere pink på forsiden, jo bedre) – igen har Austen en stjerneklar førsteplads, for hendes bøger har et indviklet kærlighedsplot som Hollywood ikke engang tør stræbe efter: Alt chick-lits moder er Bridget Jones” Dagbog — som låner sit plot og sin helt fra Stolthed og Fordom. (Og Bridget Jones” Dagbog 2 snupser en del fra Lydighed og Længsel). Det var de oplagte sammenligninger.
Bøger med humor og satirisk bid og vid har en klar plads på min bogreol, men hvem er mon bedst (sig det i kor): Jane Austen. Forfattere som Flemming Jensen, Bjarne Reuter og Erling Jepsen, der alle mestrer ironi og satire på hver sin måde – dem kan jeg værdsætte, fordi Austen har lært mig hvad ægte, kærlig ironi er.
Som enhver anden læsende kvinde i dette land, sluger jeg krimier, gerne i klumper. ‘Men Jane Austen har da aldrig skrevet en krimi?’, siger du så. Jo, det har hun faktisk. Emma er en krimi uden et mord. Det handler bare om hvem-der-gifter-sig-med-hvem end hvem-der-myrder-hvem, og jeg kan stadig huske min overraskelse, da jeg læste den første gang.
Kyser, kjoleliv og … troldmænd?
En gang imellem får jeg et flip med fantasyromaner, og læser alt jeg kan få fat i. Men den bedste, det er Harry Potter–serien af J.K. Rowling, det er vist ikke til så meget diskussion.
Austen og Rowling? Hvordan får du lige fantasy med bebrillede troldmandsdrenge til at hænge sammen med ægtemandsjagtende skønjomfruer? Rowling har udtalt adskillige gange, at Austen er hendes favoritforfatter, og at hun, hver gang hun laver en overraskende slutning prøver at lave noget der er bare halvt så godt som Austen:
‘…I have never set up a surprise ending in a Harry Potter book without knowing I can never, and will never, do it anywhere near as well as Austen did in Emma…’ – interview i the Sunday Herald, 2000.
Rowlings humor, vid og karakterbeskrivelse ville have moret Austen, og Mrs. Norris, Filch” forfærdelige kat, er opkaldt efter Mrs. Norris fra Mansfield Park:
‘… Mrs Norris, people will have recognised, comes from Jane Austen… ’ – radiointerview, 1999.
Og til sidst er der bare at sige:
‘Jane Austen is the pinnacle to which all other authors aspire’ — sagt af J.K. Rowling.
Foto: Jane Austens testamente – under Creative Commons fra The National Archives, UK.
